Forskning - Dr Hedgehog Communications

Her er en oversigt over nogle af de forskningsprojekter, som Dr Pindsvin udfører

Credits: Louise Marie Jønsson

Det Danske Pindsvineprojekt

Det Danske Pindsvineprojekt undersøger døde pindsvin for at forstå de levende, så vi kan forstå, hvad der forårsager den massive tilbagegang i pindsvinebestanden, og dermed bedre kan målrette indsatsen for at bevare pindsvinene i naturen. Det lykkedes mig i 2016, via massiv mediedækning, at få overtalt danskerne til at skrabe døde, halvrådne pindsvin af vejen og fragte dem til den nærmeste af 26 indsamlingsstationer, fordelt over hele landet. Det Danske Pindsvineprojekt endte med at have forbløffende 697 døde pindsvin fra hele landet til rådighed til forskningen. Det er et helt unikt datasæt, både grundet omfanget, men også på grund af den geografiske repræsentation af hele Danmark. Undersøgelserne i Det Danske Pindsvineprojekt er baseret på omfattende tværfaglige samarbejder med specialister fra de danske og internationale forskningsinstitutioner, der bidrager med ekspertviden og faciliteter til de mange forskningsprojekter. Vi har indtil videre foretaget genetiske undersøgelser af den danske pindsvinebestand og testet, hvilke indre parasitter pindsvinene bærer på, og hvilke faktorer der bestemmer forekomsten af endoparasitter i pindsvin. Vi har bestemt pindsvinenes alder, undersøgt deres tænder og tandsundhed og screenet dem for antibiotikaresistente bakterier (MRSA), og det er kun begyndelsen. Vores undersøgelser har allerede ledt til vigtig viden, der ikke kun er banebrydende for bevarelsen af pindsvinene.

Aldersbestemmelser af pindsvin

Ud af de 697 døde pindsvin, der blev indsamlet i Det Danske Pindsvineprojekt, havde 388 af dem stadig intakte kæbeknogler, som vi kunne bruge til at aldersbestemme pindsvinene! Man kan nemlig tælle årringe i pindsvinenes kæbeknogler, ligesom i træer. Hver gang et pindsvin har været i dvale, bliver der dannet en ring i knoglen fordi pindsvinet ikke vokser i den periode. Vi fandt pindsvin på mellem 0 og 16 år. Thorvald på 16 år, der desværre døde i pleje grundet et hundebid, som var blevet inficeret, er verdens ældste, dokumenterede pindsvin! Du kan læse den videnskabelige publikation her.

Nyresygdom hos pindsvin

Jeg har etableret et samarbejde med Royal Veterinary College i London, hvor specialister kigger på de pindsvinenyrer, der blev indsamlet i Det Danske Pindsvineprojekt, for at beskrive nyresygdomme i pindsvin.

Pindsvins fødevalg

Når det er lykkedes mig at rejse midlerne til projektet, skal vi undersøge DNA fra pindsvinelort til én gang for alle at beskrive pindsvinenes fødevalg og slå fast, om pindsvinene er altædende eller ej. Undersøgelserne vil også indikere, hvor nødvendigt det er for pindsvinebestandens overlevelse, at folk suppleringsfodrer med kattemad i haverne. For andre er det nok endnu mere interessant, at fundene også kan bruges som et alternativt mål for den danske biodiversitet, for hvis pindsvinene har spist arterne, så er de jo derude. Vores datasæt fortæller os lige nøjagtigt, hvor i landet, samt på hvilken dato, pindsvinene spiste deres sidste måltid. Vi er meget spændte på, om vi finder DNA fra sjældne eller udrydningstruede arter i pindsvinenes fordøjelseskanaler.

Pindsvins mikrobiomer

Vi screener i øjeblikket pindsvinelorte indsamlet både i Danmark og England for at beskrive alle de bakterier (både gavnlige og sygdomsfremkaldende) og svampe pindsvinene bærer på. Det vil sætte os i stand til bedre at rådgive pindsvineplejerne, og dermed også målrette, behandlingen af syge pindsvin, hvis vi ved hvilke bakterier der oftes inficerer pindsvinene. Men det er også en metode til at overvåge bakterier, som pindsvinene kan risikere at smitte andre dyr og mennesker med. Og det er relevant at holde øje med, fordi vi deler levesteder med pindsvinene, og kommer i tæt kontakt med dem, når vi fodrer dem. Dog kan denne potentielle smitte undgås, hvis vi bare sørger for at holde en god hygiejne omkring fodringen.

Pindsvins genetik

Vores genetiske undersøgelser viste, at de danske pindsvin er meget indavlede. Særligt når man sammenligner resultaterne med undersøgelser fra pindsvin i andre europæiske lande. Det skyldes formodentlig, at Danmark består af en masse øer, som er isoleret fra hinanden via hav. Selvom pindsvinene er gode svømmere, regner vi ikke med, at de frit kan bevæge sig fra den ene ø til den anden. En anden mulig forklaring på indavlen kan være landskabsfragmentering, altså at landskabet er delt op af veje, hegn og andre barrierer, som isolerer pindsvinene i små bestande. På den måde bliver det sværere for pindsvinene at finde mager, og så ender de med at parre sig med hinanden lokalt. Vores analyse viste overraskende nok, at indavlen er mindre i landbrugsområder, og det på trods af at udenlandske undersøgelser konkluderer, at pindsvinebestandene på landet er i størst tilbagegang. Måske den lavere indavl i landområderne skyldes, at der er færre veje eller mindre trafik. Eller at pindsvinene kan bevæge sig mere frit, når de skal finde mager, da der ikke er så mange forhindringer såsom uigennemtrængelige hegn og bebyggelser i landskabet generelt. Vi kunne inddele den danske bestand i tre overordnede genetiske grupper: Jylland, Bornholm og en gruppe bestående af Fyn, Sjælland, Lolland og Falster. Og disse grupper kunne inddeles i seks genetisk forskellige bestande på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster i ét, Bornholm, i Jylland nord for Limfjorden og Jylland syd for Limfjorden. Vores viden om pindsvinenes indavl vil fremadrettet være en rigtig vigtig faktor for de videre undersøgelser af de døde pindsvin. Der mangler nemlig solid, videnskabelig data om effekten af indavl hos vilde dyr. Derfor vil Det Danske Pindsvineprojekt bidrage betragteligt til den pulje, når vi blandt andet undersøger, om indavlen påvirker pindsvinenes levealder, parasitter, bakterieflora, risiko for cancer og tandsundhed.

Coronavirus i pindsvin

Vi har testet pindsvinelorte fra danske og engelske pindsvin for at beskrive nøjagtigt hvilke coronavirusser, de bærer på, med særligt fokus på at forstå, om de kan blive smittet med SARS-CoV-2, altså den virus, der gav alle COVID-19. Resultaterne bliver snart publiceret.

Endoparasitter i pindsvin

Vi har testet de døde pindsvin indsamlet i Det Danske Pindsvineprojekt for endoparasitter, og fandt, at op imod 2/3 af pindsvinene har endoparasitter i kroppen! Det er ganske naturligt for dem, og derfor kunne vi konkludere, at de kun bør behandles mod endoparasitter, hvis byrden bliver så stor, at det fører til fysiske symptomer, som vægttab og vejrtrækningsproblemer. Du kan se mig forklare resultaterne her, og læse den videnskabelige publikation her.

MRSA og ringorm i pindsvin

Pindsvineforskningen ledte til en banebrydende opdagelse. 188 af de indsamlede pindsvin blev podet for bakterien methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) i snuderne, og det viste sig, at op imod to tredjedele af pindsvinene naturligt bar denne bakterie i kroppen, dog uden at blive syge af den. Så høj en forekomst af MRSA, altså stafylokok-bakterier, som er resistente over for en særlig type af antibiotika (methicillin), havde man aldrig tidligere set i vilde dyrearter. Vi testede også pindsvineplejere for at undersøge, om bakterien blev overført til mennesker med tæt kontakt til pindsvin og kunne konstatere, at ingen af plejerne blev testet positive for MRSA. For at forstå hvorfor pindsvin så ofte bærer mecC-MRSA, besluttede vi at foretage yderligere undersøgelser, som viste, at genet af typen mecC, der giver resistens i mecC-MRSA, er opstået helt naturligt i pindsvinene for op imod 200 år siden. Du kan læse mere om den banebrydende opdagelse her og se en video, hvor jeg forklarer resultaterne her. Dog bør det tilføjes, at når pindsvinene har båret på denne resistente bakterie i 200 år uden at forårsage epidemier i befolkningen, behøver man ikke at være bekymret over at få besøg af pindsvin i haven.

Miljøfremmede stoffer i pindsvin

Vi har testet levere fra 115 døde pindsvin indsamlet i Det Danske Pindsvineprojekt for en række miljøfremmede stoffer. Vi fandt pesticider i 9 ud af 10 testede individer. Læs mere her.

Tandsundhed hos pindsvin

Vi har gennemført tandundersøgelser på knap 100 af de indsamlede, døde pindsvin, fra Det Danske Pindsvineprojekt for at beskrive hvilke tandsygdomme, de kan have. Resultaterne bliver snart publiceret.

Pindsvin og robotplæneklippere

Pindsvinevenlige robotplæneklippere

I 2020 påbegyndte jeg forskning i robotplæneklippere og pindsvin, da der i nogle år havde været historier i medierne om at robotplæneklippere skadede pindsvin. Jeg besluttede mig for at undersøge det videnskabeligt, ved at teste, om robotplæneklippere kunne skade døde pindsvin (der var døde i pleje). Det viste sig, at nogle modeller af robotplæneklippere skadede de døde pindsvin, og andre ikke gjorde. Du kan læse mere her. Efterfølgende besluttede jeg mig for, at det var vigtigt at ændre på dette, da det faktisk er muligt at gøre en forskel for pindsvinenes overlevelse i villahaverne, ved at skabe pindsvinevenlige robotplæneklippere. Jeg indledte derfor et stærkt samarbejde med robotplæneklipper-producenterne STIHL og Husqvarna, og vi arbejder på, gennem min forskning, at udvikle mere pindsvinevenlige robotplæneklippere. Her er en video, der beskriver arbejdet. Mit forskerhold og jeg har også skabt en sikkerhedstest, der kan måle, om en robotplæneklipper er pindsvinevenlig. Det er målet, at denne sikkerhedstest skal implementeres i den officielle testprocedure, der skal godkende robotplæneklippere, der skal sælges på det europæiske marked. Derudover, har vi også skabt en pindsvine-crash-test-dummy som kan 3D-printes og bruges i fremtidige tests, også hos producenterne, i deres proces med at designe pindsvinevenlige robotplæneklippere. Det er mit mål, at disse tests kan føre til en mærkningsordning, som indikerer, om en robotplæneklipper er pindsvinevenlig, så forbrugerne bliver guidet til at købe de rette produkter. På denne måde kan vi i fremtiden sørge for, at pindsvin ikke skades af robotplæneklippere, når nu vi deler levesteder med pindsvinene. Det er da forskning i øjenhøjde!

Pindsvins hørelse

Hvad hører pindsvin?

Lige om lidt skal vi for første gang nogensinde beskrive pindsvins hørelse. Vi håber at kunne opnå denne viden for at bruge den i bevaringsarbejdet for pindsvinene.

Stress, personlighed og overlevelse hos pindsvin

Stress hos pindsvin i pleje

I dette forskningsprojekt undersøgte vi pindsvins personlighed, samt deres overlevelse efter endt pleje, og deres stresshormoner, for at forstå om pindsvin blev stressede af at være i pleje, og om deres personlighed spillede ind på deres overlevelse. Vi fandt, at personligheden (sky eller modig) ikke påvirkede overlevelsen, men at pindsvin i pleje generelt havde højere niveauer af stresshormoner. Det er ikke overraskende, da pindsvin er vilde dyr, men viser tydeligt, at det er vigtigt, at pindsvin ikke holdes i pleje længere end nødvendigt, da langvarig stress kan være meget skadeligt. I denne video forklarer jeg resultaterne på engelsk. Den videnskabelige publikation kan læses her.

Pindsvineungers overlevelse i de danske villahaver

Hvordan klarer pindsvinene sig i de danske villahaver?

Jeg har undersøgt overlevelsen af pindsvineunger igennem deres første leveår i de danske villahaver, for at forstå, hvilke udfordringer de møder, og hvad vi som haveejere kan gøre for at forbedre pindsvinenes overlevelseschancer. Jeg fandt, at omkring 70% af pindsvineungerne overlevede det første år, og at angreb fra hunde og ræve, drukning, forgiftning, infektionssygdom og tilskadekomst desværre forårsagede dødsfald blandt pindsvinene. Pindsvinene levede typisk i områder af 10-14 villahaver, og jo tykkere de var inden vinterhiet, jo mere tabte de sig. De skiftede typisk rede en enkelt gang i løbet af dvalen, men nogen skiftede reder op til 8 gange. De kunne rigtig godt lide at bo i kvasbunker og kompostbunker, pindsvinehuse, under brændestabler, samt i tæt beplantning under buske og i vedbend-bede, men også under legehuse og træterrasser. De var meget tilpasningsdygtige i deres valg af reder. Nogle boede sågar i skraldebunker. Du kan læse den videnskabelige publikation her.

Syndrompindsvin

Fladnæsede dværgpindsvin?

I løbet af de seneste år er der dukket pindsvineunger op i pleje, som ikke ser ud som almindelige pindsvin. De har fladere næser, kortere ben, og trives ikke. Derfor har jeg, i samarbejde med kollegaer på Royal Veterinary College, startet et forskningsprojekt op, hvor vi beder pindsvineplejere fra hele Europa om at indsamle disse “syndrompindsvin” til os, hvis de afgår ved døden i pleje, så vi kan beskrive tilstanden, og undersøge den genetisk, for at forstå, hvad der forårsager den. Vi beder også pindsvineplejere om at indrapportere til os, når de får sådanne pindsvin i pleje, ved at udfylde dette spørgeskema.

Madras pindsvin

Madras pindsvin (Paraechinus nudiventris)

Jeg har også indledt samarbejder med indiske og pakistanske forskere, hvor vi vil beskrive Madras pindsvinets biologi og udbredelse. Der er stort set ingen forskning lavet om denne art, og vi formoder den er udrydningstruet, så det er enormt vigtigt at forske i Madras pindsvinet, så vi kan hjælpe til at bevare det i naturen.

Pindsvinene på De Ydre Hebrider

Jeg forsker i pindsvinene, der lever på øerne Benbecula og South Uist, for at beskrive deres diæt og mikrobiomer (hvilke bakterier de bærer på), samt deres endoparasitter. Det er vigtigt, da pindsvinene blev udsat på øerne tilbage i 1974. Fordi der ikke er nogen rovdyr (ud over folks hunde), der angriber pindsvinene på disse øer, har de haft det lidt for godt. Så godt, at de begyndte at udgøre en trussel for de mange arter af jordrugende fugle, der lever på øerne, da pindsvinene spiser deres æg og yngel. Derfor planlægger myndighederne nu et translokationsprogram, hvor de vil indfange pindsvinene, transportere dem til Skotland, og genudsætte dem i naturen i Skotland. Via forskningen skal vi gøre vores bedste for at undgå, at pindsvinene fra øerne introducerer sygdomsfremkaldende bakterier eller nye parasitter til den lokale bestand i Skotland, når de genudsættes. Ved at indsamle pindsvinelorte fra øerne, og udvinde DNA fra dem, kan vi beskrive hvilke bakterier, endoparasitter de bærer på, samt hvad de spiser. På den måde får vi en bedre forståelse for risikoen ved at flytte pindsvinene tilbage til Skotland.